Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Clara var lidt benovet over de fine, unge Adelsmænd,
hvis kostbare, franske Klæder vakte hendes Beundring.
Bent var ridderlig. Det morede ham atter at tale med en
Kvinde, og han behandlede hende som en Adelsdame.
Clara blussede ved hans smukkeOrd; —saa vovede hun
at spørge om de franske Damer.
Bent sagde, at de var meget lærdere, men meget
mindre smukke end de danske, og ingen var smukkere end
hun.
Ambrosius gned sine Hænder. Han var veltilfreds med,
at Clara havde faaet Lov til at følge ham til de lybske
Skibe. Det var sket for at afvende al Mistanke. Man
troede ham ikke rigtig i København, men man erkendte, at
han som Forretningsven af Lybeckerne kun de gøre Gavn.
Og tog han Datteren med paa Færden, var det vel hans
Agt at vende tilbage.
Nu vendte han tilbage med Anders Billes Søn, som han
havde ydet en væsentlig Tjeneste.
Det var altsammen saare godt. —
Ved SolnedgangrædeLybeckerne dem iLand til
Dragør, dér ventede Karle og Heste. Ambrosius lod sine Folk
blive tilbage ved Kærrene, og de tre Fremmede flk Heste
at ride paa. Clara var ogsaa til Hest. Hun kunde ride,
selv om det gik smaat, og Bent red ved hendes Side.
Jørgen blev hurtig gode Venner med Ambrosius. Det
voldte det, at han var Søn af sin Fader, som Ambrosius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
