Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud, Magerheden var frygtelig, Søvnen borte,
den liggende Stilling umulig. Han kunde kun
støtte Hovedet mod Armene paa Kanten af et
Bord.
Og dog sad han og talte denne sidste Uge
igjennem med Maleren Helsted, der var rejst
over at sige ham Farvel, næsten som i gamle
Dage. Han sendte Hilsener til sine Venner.
Ogsaa Satiren glimtede nu og da. Men til
allersidst, da Interessen for Menneskene var
døende hos ham, levede Interessen for Planterne
endnu. Man bragte ham de første Foraarsblomster,
som det barske Klima havde udklækket.
Han beskuede dem, fordybede sig i dem, trak
med sine gjennemsigtige Fingre deres spæde
Blade frem. Da hans Moder en af de sidste
Dage bragte ham en Kirsebærblomst, flammede
han et Øjeblik op af Glæde ved Synet, men
sagde saa med sin hviskende Stemme næsten
ømt, at det dog var Synd at rive Blomsten af
til ham. Saa nænsom var hans Følelse til det
Sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
