Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der bliver tilovers som Frugt af vor
Stræben, bærer samme Spor.» Og dette er
Goethe, som anses for Lykkens Yndling!
Schopenhauer var som bekjendt indtil i
sine sidste Leveaar en ganske ensom Mand.
Ingen forstod ham, Ingen læste ham.
Størstedelen af det første Oplag af hans Værk Die
Welt als Wille und Vorstellung maatte sælges
som Makulatur.
I vore Dage er den Taine’ske Anskuelse
trængt stærkt igjennem, at den store Mand er
helt igjennem bestemt ved Tidsalderen, hvis
Barn han er, at han ubevidst resumerer den og
bevidst bør give den Udtryk. [1] Men skjønt
den store Mand selvfølgeligt ikke staar udenfor
Historiens Gang og altid maa bygge paa
Forgængere, spirer en Ide dog altid i en Enkelt
eller nogle Enkelte, og disse Enkelte ere ikke
spredte Punkter i den lavtstaaende Mængde,
men højtbegavede, der drage Mængden til sig
og ikke drages af den. Det man kalder Tidsaanden,
opstaar fra først af i ganske faa Hjærner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
