Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I lange Tider tog man da slet ikke heller Hensyn
til Forbryderens Synd, betragtede ham som
skadelig, ikke som skyldig, saa paa ham som
paa et Stykke Skjæbne, og Forbryderen paa sin
Side tog Straffen som et Stykke Skjæbne, der
styrtede ned over ham, bar den med samme
Fatalisme, hvormed Russerne lide den Dag idag.
I Almindelighed kan man sige, at Straffen
tæmmer Mennesket, den forbedrer det ikke.
Den onde Samvittighed er da endnu uforklaret.
Nietzsche opstiller følgende geniale
Hypothese: Den onde Samvittighed er den
dybtgaaende Sygelighedstilstand, som kom til
Udbrud i Mennesket under Trykket af den
grundigste Forandring, som det overhovedet har
gjennemgaaet, nemlig da det fandt sig
endegyldigt indespærret i et Samfund, der var
fredlyst. Alle de stærke og vilde Drifter som
Foretagelseslyst, Dumdristighed, Forslagenhed,
Rovbegjærlighed, Herskesyge, der hidtil ikke
blot vare blevne ærede, men formeligt optugtede,
bleve pludseligt stemplede som farlige, og
skridtvis brændemærkede som usædelige, som
forbryderiske. Væsener, der passede til et
omstrejfende, krigerisk Æventyrliv, saa’ paa
én Gang alle deres Instinkter betegnede som
værdiløse, ja som forbudne. Et uhyre Mismod,
en Nedslaaethed uden Mage har da bemægtiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
