Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar jeg da har kaldt Ibsen en revolutionær
Natur, behøver jeg nu næppe at værge mig mod
den Misforstaaelse, at han skulde være en Natur,
der sværmede for ydre, voldsomme Omvæltninger.
Langtfra! Ja tværtimod! Thi ensom, som han er
og føler sig, uvillig stemt mod alle Partier blot
som Partier, fornem, sleben, tilbageholdende,
«afventende Tidens Nærmen i en pletfri
Bryllupsklædning», er han i rent ydre Forstand nærmest
konservativ, rigtignok en underlig Art af konservativ,
det vil sige konservativ af Radikalisme, fordi han Intet
venter sig af stykkevis Reformeren. I sit Inderste er
han en afgjort Revolutionær, men den Revolution,
han sværmer og virker for, er den rent sjælelige,
jeg har skildret. Man vil ikke have oversét
Slutningsordene i det anførte Brevsted af Decbr. 1870:
«Hvad det gjælder om er Menneskeaandens
Revoltering».. Jeg har aldrig kunnet glemme disse
Ord. Thi de indeholde paa en Maade Ibsens
hele digteriske Program — et fortræffeligt Program
for en Digter.
Jeg vilde imidlertid fornægte mit eget Væsen,
hvis jeg sagde, at Ibsens Livsanskuelse forekom
mig at eje mere end et kraftigt Sandhedselement.
Det er en Livsanskuelse, i Kraft af hvilken man
kan tænke og digte, men ikke handle, ja strængt
taget: i Verden, som den er, ikke engang udtale
sig direkte, da man derved til en vis Grad
opfordrer Andre til Handling, hvad der i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
