Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VU
fatter til Psalmen: „ O p al d e n Ting, som G u d h a r
gjort", og at Kongen, da han svarede Ja dertil, gav ham
Tilsagnet om Bispestolen. Da Brorson ikke, som begge hans
Brsdre, forst blev kaldet til at pradike for Kongen, er det
rimeligt, at han ved sine Psalmer har vundet Kongens Hjerte,
saa at denne, som Pontoppidan fremhaver, „af egen Drift"
kaldte ham til Bispestolen.
Da Brorson var kaldet til Biskop, forestod hans Kones
Nedkomst med det trettende Barn. Han vilde oppebie den,
forend han reiste til Kjsbenhavn for at ordineres til sit nye
Embede, da det var hans Agt at tage hende med sig, for at
de med det Samme kunde besoge hans Broder, som var Prcrst
til Nikolai Kirke, og andre Slagtninge og Venner iSjalland,
Men denne Nedkomst kostede baade hende og Barnet Livet.
Herover blev Brorson saa nedslagen, at han var tilsinds al
frasige sig Bispestolen; thi skjsndt hans Temperament i Al-
mindelighed var muntert, og hans saste Tro lod ham erkjende
og prise Guds Veie i Alt, hvad der modte ham, saa blev han
dog undertiden overfalden af Tungsindighed, og Sorger virkede
heftigt paa hans Sind. Dette har vel idetmindste varet en
medvirkende Aarsag til, at Brorson sogte Tilladelse til atudsatte
sin Reise til Kjobenhavn, hvilket ogsaa ved et kongeligt
Reskript as 2den Juni I7^l blev ham paa nogle Maaneder
Ulstedt; her blev han dog efter Guds Villie i sin Tid ordineret
til Biskop over Ribe Stift.
Der hvilede i okonomisk Henseende extraordinaire Bvrder
paa Brorsons nye Embede. Enkepensionen, som Bispinde Thura
hidtil havde oppebaaret alene, blev vel ikke sorhoiet, men for-
deelt paa begge Bifpinderne; men Brorson fluide desuden
overtage sin Formands Gjald til det Offentlige og asbetale
den med 150 Rdlr. aarlig i 3 Aar. Herimod indgav dog
Brorson en Forestilling, hvori han yttrede, „at han formedelst
mange Trangsler, som han i mange Aar og indtil Dato har
varet bj^mssgt med, har, endog med den allersparsommeligste
Levemaade, ei kunnet til denne Stund bringe det videre end
at sidde i beknyttede og trykkende Omstandigheder, og at han
maa notwendig synke altfor dybt i Fattigdom, dersom han
foreskrevne paatagte 150 Rdlr. af sine i Henseende til nar-
varende knappe Tider ikkuns maadelige Indkomster fluide be-
tale." IBetragtning heraf eftergav Kongen ham 50 Rdlr. i
det aarlige Afdrag. Hertil kom endnu, at Bispegaarden var
saa forfalden at den ikke kunde beboes og ei til nogen Nytte
istandsattes. Han maatte derfor forst leie Stiftamtmands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
