- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
143

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frydendalsvei

143

I Planken over Hovedindgangen til min nye Bolig hug jeg ind:

«Eget Bo, Eget Eie, Egen Vilje, Egne Veie.»

Vi tænkte, det var for Livet, vi plantede os fast her, min Hustru og
jeg, indredede et Hjem, hvor vi skulde leve for hinanden stille og frede«
lig, gjemt for Omverdenen.

Den, som een Gang har prøvet Eneboerens Tilværelse, vil altid beholde
noget af det i sin Karakter og indrette sig derefter.

I vor Have voxede Trær saa høie, at vore Naboer ikke kunde se ind
til os, og ud mod Gaden et høit, tæt, levende Hegn. En Port fik jeg
tømret af tykt Egetræ. Metertykke Stolper, fra gamle aftaklede Krigsskibe,
bar Porten, alt havde jeg udhugget med egen Haand. Intet nvsgjerrigt
Blik kunde trænge ind til mig. Mit Hjem var som en Robinsonnade.

Og her levede jeg med min Hustru godt og fredeligt i et Ægteskab,
som ikke kunde være lykkeligere. Begge havde vi intet høiere Ønske end
at gjøre Livet saa lyst som muligt for hinanden.

Og mellem os voxede vor lille Søn op til vor fælles store Glæde. — Han
havde hidtil faaet al Undervisning i Hjemmet. Jeg havde talt med Skole«
bestyrer Sloman om ham, nævnet de triste Erfaringer, jeg havde gjort fra mit
Skoleliv. — Min Søn slægtede i saa Henseende ikke paa sin Far. Han ei«
skede Bogen, kunde sidde
Time efter Time fuldstæn«
dig optaget af sin Læsning.
Den Bog, han holdt mest
af, var «Naturens Vidum
der» eller «den røde Bog»,
som vi kaldte den. Kunst«
neriske Tendenser mærke«
de jeg ikke hos ham. Det
kunde bare glæde mig.
Mit eget Liv havde ikke
været saa let at leve, at jeg
skulde ønske min Søn den
samme haarde Lod. Min Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free