Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
domme, den bestaaende Moral, det bestaaende
Samfund samlede og fortættede som i en
Quintessens i Fru Alvings Reflektioner, der faar sin triste
Bestyrkelse ved Tilstedeværelsen af Løgnenes og
Lasternes ulyksalige Offer.
Skriget mod Gengangere fremkaldte en Replik,
nemlig en Folkefjende, og fra dette Skuespil af
daterer sig en ny Periode i den Ibsenske Digtning.
Han havde, som han selv udtrykker det, villet
bygge Hjem for Menneskene, og han havde
begyndt med at nedrive de gamle. Men Menneskene
befandt sig vel i sine gamle Kaserner og rasede
mod Omstyrteren. Hvis Ibsen endnu nærede noget
Haab til sin reformatoriske Virksomhed, saa har
han dengang ladet Haabet fare. Derpaa tyder
hans næste Arbejde, Vildanden, denne bitre,
tveeggede Anklage, hvormed Digteren forlader
Kamppladsen. Han forlader den som en erklæret
overvunden, men Nederlaget har givet ham den nye,
dyre Lærdom, at Løgnen er Menneskenes
Lykkebetingelse, og at den, som vil udrydde den,
bekæmper en af Livets fundamentale Magter.
I Rosmersholm er denne Reflektions første
Bedskhed afløst af en dyb Sørgmodighed. Dette
Drama er det skønneste og rigeste af hans
Manddoms Værker. Det har en høstlig Skærhed og
Stilhed over sin Sorg. Det er et Udtryk for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
