Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
for at han altid har et videre Maal isigte end at
oprulle et Stykke konkret Virkelighed, taber denne
ikke et Øjeblik sit Skin af Objektivitet, det skulde
da være i enkelte af de sidste svagere Værker,
hvor Dialogen og Optrinene taber sin Mening,
medmindre de opfattes som Tegn og Åntydninger.
Læser man Ibsens Værker i kronologisk
Rækkefølge, slaaes man af Kontinuiteten i hans
Udvikling. Den frembyder ingen Spring og ingen
Vaklen. Den er logisk fremadskridende uden
Afbrydelser eller Ombestemmelser. Alle Erfaringer
synes udtrykkelig tilkaldt for at befæste det apriorisk
Tilstedeværende eller fremskynde dets Udfoldelse.
Tidsstrømmene har beskyllet og befrugtet hans
Haver, men aldrig oversvømmet dem.
Hans etiske Grundanskuelse har altid været
den samme, Hans høje Ideal har altid været
Personlighedens Frigørelse; han fremstillede dette
Ideal i sine første store Digtninge; han viste i sine
samfundssatiriske Værker, hvorledes dette Ideal
blev nedtraadt og mishandlet af
Middelmenneskeligheden, og han digtede sine sidste Værker om
de Hindringer, de Tvil og Skrupler, som indenfor
selve Personligheden modsætter sig dens Frigørelse.
I Modsætning til de fleste moderne Digtere
har han yndet at fremstille viljestærke og
handleføre Mennesker, og denne Forkærlighed hænger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
