Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
uadskillelige, men dette vilde føre til ganske andre
Resultater end Descartes monoteistisk-mekaniske
Filosofi.
De ydre Tings Existens, som Descartes
nemlig gerne vilde have bevist sig, kan nemlig aldrig
fremgaa af min Bevidsthed om dem; af denne
fremgaar blot, at de existerer som
Bevidsthedstilstande i mig; for at have en objektiv
Virkelighed maa de være Bevidsthedstilstande hos sig selv,
de maa tænkes af sig selv, eje Selvbevidsthed —
noget vi aldrig vil kunne faa vide noget om.
Istedenfor at trække saadanne Slutninger, der
vilde have ført ham ind i en mystisk-panteistisk
Naturbetragtning — hvortil han efter sin Natur ikke
var anlagt — stanser Descartes foreløbig ved sine
Forestillinger om de ydre Ting og tænker sig, at
de ikke behøver at korrespondere med nogen ydre
Virkelighed.
Verden kan altsaa være Gøgl, Materien et
Blændverk, Naturen er Illusion; et er alene sikkert:
at «jeg» er til, og at «jeg» har visse Forestillinger
om Verden, om Materien, om Vejret, om
Menneskene. Gransker nu Descartes disse
Forestillinger, saa finder han, at nogle har Udseende af
at være ham medfødte, andre af at være fremmede
og komne udenfra og atter andre af at være
skabte og opfundne af ham selv. Ved en Analyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
