Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
og fordi det indeholder nogen Fuldkommenhed —
indeholdes alt i denne Forestilling.» (Betragtninger
over Filos. Grundl. s. 24 0. f)
Som man ser, slutter Descartes udenvidere
fra en Forestillings Indhold til det forestilledes
Virkelighed. Han definerer det fuldkomne som
det, «der indeholder mest Realitet i sig», og
konkluderer med, at min Forestilling om det fuldkomne
(Gud) maa eje mere Realitet end mine andre
Forestillinger. Og at eje mere Realitet, det betyder i
Descartes’ svigefulde, skolastisk-teologiske Sprog,
at Forestillingens Genstand ogsaa har mere Realitet,
eller med andre Ord: at jo gildere jeg tænker
mig en Ting, desto sikrere er det ogsaa, at den
er til. Efter Descartes skulde Slaraffenland være
reellere end noget Land i Verden.
Vi har altsaa seet, at Filosofihistoriernes store
Tviler, efter at have tvilet paa alt, er godt og vel
kommen hjem til to fundamentale Sikkerheder,
som han deler med den mindst skeptiske moderne
Neger: at han selv og Vorherre e1 til. Nu staar
det ham blot igen at give sig fast Grund under
Fødderne ved at bevise, at den ydre Verden
virkelig ogsaa er til og ikke blot et Skin eller et
«Bedrag af en ond Gejst» som han flere Steder
udtaler Frygt for. Med Vorherre i Baghaanden
falder Beviset ham let. Thi hvad ved ikke
Des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
