Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
sammen og er forberedt paa noget sørgeligt — en
Forudfølelse, der næres af selve de Ord, som vil
forjage den, og voxer og exterioriseres, bliver til
noget udenfor og omkring, noget usynligt levende,
som sniger sig ind paa dem alle og kryber opad
dem alle. Dette er L’intrus, Dødsanelsen der
tillige er Døden selv, Døden som melder sit eget
Komme. I det Øjeblik den kommer, indfinder
Befrielsen sig og Spændingen er over. Den
naturlige dramatiske Afslutning, indtræder i det Øjeblik den
barmhjertige Søster viser sig paa Dørtærskelen og
med Korsets Tegn forkynder, at den syge er død.
Dette Stykke er som man ser bygget over
de psyko-fysiske Tildragelser, der ligger til Grund
for Mytedannelser. Dets poetiske Værd beror paa
den Finhed og Nøjagtighed, hvormed Anelsens
gradvise Stigen forraader sig gennem de abrupte
Repliker i den simple, naturlige Dialog.
Ikke mindre mærkeligt er det næste Stykke
Les Aveugles, der formodentlig er inspireret af
Pieter Brueghels gamle allegoriske Billede af samme
Navn. Brueghel havde en vildere og mægtigere
Fantasi end sin sagtmodige Landsmand. Der var
sprunget Gnister fra Helvede i hans Hjerne og
havde tændt Ideer.
Det Billede af ham, som jeg sigter til,
fremstiller et Følge Mennesker, der tumler ud af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
