Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALBRECHT DURER.
Tyskland havde sin Del i Humanismen, men i
Renaissancen havde det ingen Del; thi Tyskland
var for barbarisk til at blive hedensk.
Renaissancen befrir sig ikke fra Middelalderen
for at fornye Antiken, den er skeptisk og vantro,
den er troende og overtroisk, den trænges af
Forestillingernes, Følelsernes, Ideernes Overflod og
Kontrast, og den bygger uden at omstyrte, den er
overdaadig positiv, henrevet, beruset af sin Livsenergi.
I Tyskland den samme Kraft, men intet
Overmod, den samme Lidenskab, men ingen gestaltende
Evne, den samme Idefylde, men intet Sprog.
I Italien var Krigen Plaisir, Pragt, Karneval,
Eventyr; i Tyskland Rædsel, Borgernød,
Trøstesløshed.
Og Kirken, hvis Spil for Italienerne tog sig
ud som en Buffa, opfattedes af Tyskerne som en
5 — Bøger og Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
