Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
og gav ham saaledes ialfald en Anvisning paa
borgerlig Lykke.
Var der end noget dilettantisk i denne Vaklen
i Valget, saa var dog Hoffmanns Forhold til
Kunsten det modsatte af et dilettantisk. Han
var en Artist af det rette Raceblod; han taalte
intet ved Siden af Kunsten, den indesluttede
for ham alt: Sandheden, Religionen, Livet.
Betragtningen af Kunsten som et Livets nyttige eller
overflødige Tilbehør, som en Belærelse i Lighed
med en Præken eller en Adspredelse i Lighed
med Kortenspil — stemplede han som
Spidsborgerlighedens formastelige Synd. Og da han kom
under Romantikernes Indflydelse, fik disse
Kunstinstinkter Bekræftelse. I Klosterbroderens
Hjerteudgydelser og i Fantasierne over Kunst fandt
han sin Kunstreligions hellige Bøger.
Den æstetiske Grundanskuelse i Wackenroders
Herzensergiessungen og Tieck-Wackenroders
Phantasien über Kunst er Romantikens blivende, den
er Traaden i Romantikens Labyrint og ikke mindst
i den forhexede Hoffmannske Verden.
Wackenroder ligesom Hoffmann søger i
Kunsten en Tilflugt fra Virkeligheden, der for den ene
som for den anden betydde en forhadt Kontorkrak i
et Departement. Virkeligere end denne
Virkelighed fandt de Kunsten som Aabenbaring og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
