Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Tillid til at være den af Forsynet beskyttede og
særlig benaadde, om end haardt tugtede — for
Forseelser, han i dette eller et tidligere Liv maatte
have begaaet. — Og paa den stolte Prometev’s
trods følger pludselige Reaktioner af Anger og
Ruelse og ormeagtig Prostration. Og mellem
Udbruddene af Livslidelsens afpressede Skrig kan der
ligge klare Øjeblikkes Fred og Stilhed og Forsoning.
Jeg kunde nævne hans Afsked med den
barmhjertige Søster eller hans Møde med sit Barn. —
For Dybenes Rædsler maa den pinte Sjæl
søge en Forklaring og en Mening. Og denne
logiske Søgen beviser, at Vanviddet ikke har
omsløret den uroligste og mægtigste af Tidens Hjerner.
Han finder i Swedenbergs Helvedeslære en Slags
Retfærdiggørelse af sine Plage: Selve Livet er
Helvede. Helvedes Ild er Begæret, og dets Pine
Kvalmen efter ethvert Begærs Tilfredsstillelse. Og
med Neophytens Iver gaar han med paa alle de
fantastiske Enkeltheder i den Swedensborgske
Dæmonologi og finder deres Sandhed stadfæstede
i sine egne Oplevelser.
Men Formaalet med dette Helvede er lige
dunkelt. Han kan angre sit Liv og sine Gerninger,
sit Oprør, sin Trods, men vilde ikke Ångeren selv
være et Oprør og en Trods mod Forsynet, mod
de Magter, som udkaarede ham til sit Plageris?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
