Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
staar i saa streng og ædel Kontrast til alle moderne
Opkomlingsbyers Fysionomi.
Her har hver Gade og hver Gyde sit Slot, og
disse tunge Kvaderstensbygninger med voldestærke
Vægge midt inde mellem de tarvelige Lejegaarde
staar igen og minder om en Tid, da ikke Kaste
stod mod Kaste og ikke Rig mod Fattig, men
Slægt mod Slægt, Individ mod Individ, og da
Patriciere forbandt sig med Smaafolk for at
bekæmpe andre Patriciere og andre Smaafolk.
Modsætningen er ikke mindre slaaende mellem
disse Paladser og den middelalderske Feudalborg
— Glentereden hovmodig tronende paa
Klippetinden og over Skrænten, hvor den lille usselige
By klatrer op, indtil den i Tidens Fylde klatrer
over Vindebroen og omskaber Borgen til en
pittoresk Ruin for Fremmedbesøget.
At Paladset og Borgerboligen ligger i samme
Niveau fortæller om en iallefald principiel
Ligestillethed mellem Rige og Ringe, og som vi ved
mistede allerede tidlig den toscanske Lensadel sin
politiske Betydning. En Lov tvang den til at
rømme de faste Borge og tage Bolig i Byen, og
her forsvandt den lidt efter lidt i Borgerklassen’
Det florentinske Aristokrati var borgerligt, det
skyldte sin Magt og Ære ikke Vaabens, men
Guldets og Geniets Glans. Det udgjordes af
Køb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
