Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
fornægtelse, ingen Lydighed, ingen
Korporationsaand. For mange Høvdinger, og for smaa Flokke,
Den politiske Videnskab blev derfor i hin Tid til
et Studium af menneskelige Passioner. Dens Hoved
var Machiavelli, som gik ud fra, at alle var født
med Attraa til at herske, Politik blev at skifte
lige mellem de mange Ærgerrigheder, give dem
alle efter Tur Spillerum, — og dette var Principet
i den florentinske Forfatning; eller Politik blev for
den, der havde Evne til at herske, at befæste sin
Magt under Skin af at opretholde Friheden, og
dette var de første Medicæeres beundringsværdige
Kunst. Udenfor Macchiavelli’s Stad fik
Despotismen aldrig disse slebne Former.
Fra forskellige Standpunkter er dette italienske
Anarki fordømmeligt, men fra Kunstens ikke. Vi
kan neppe tænke os nogen naturligere politisk
Baggrund for Tidens mægtige intellektuelle
Bevægelse. Mange Ting tyder paa, at Nationer, der
politisk størkner i en kompakt Statsenhed,
efterhaanden mister Betingelserne for at leve et rigt
intellektuelt Liv. Det gamle Rom og det nyeste
Tyskland er slaaende Exempler, og Ludvig den
fjortendes Frankrige omstøder ikke Regelen; thi
Nationen stivnede ikke med en Gang i de
monarkiske Former, og det attende Aarhundede, Vancien
regime, er aandelig en Nedgangs- og
”Forfalds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
