Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
ikke op igen. Kristendommen havde spiritualiseret
Mennesket, og da det genopdagede Antiken, og
genfødtes ved antike Idealer, var det imidlertid
blevet et nyt Menneske med nye uudryddelige
Bevidsthedselementer. For den nye Kunst kunde
ikke den rene harmoniske Ligevægt være et
tilstrækkeligt Ideal. For den ubeherskede Energi
var den helleniske Maadehold et umuligt
Forlangende, og Kunsten maatte. som hver Gang en
Fornyelse sker, sprænge Reglerne og skabe sig
Idealer ud af sin egen Magtfuldkommenhed.
Se paa en af den antike Kunsts Atletskikkelser
og se paa Michelangiolo’s David. Den ene hviler
i sin Kraft, og ens Blik hviler i Betragtningen af
denne skønne legemlige Ligevægt. Den andens
Energi er i Udbrud, og man føler sin egen Energi
højnet ved at beskue den; dens Kraft er levende,
og den meddeler sig. Atletens Ansigt er blot en
Legemsdel; Davids Legeme gentager i hver Senes
Stramning, i hver Muskels bratte og magre Runding
noget af Ansigtets Udtryk af bistert Ungdomsmod,
af hvas Kløgt og haanende Trods.
Er det ene eller det andet det højeste? Det
er forskelligt — det er det hele. Mennesket har
en anden Opfatning af sig selv i en Tid end i en
anden, og Renaissancen ligger os nærmere end
Antiken — det er det hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
