Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolution og masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
53
tende kræfter. Allerede Lombroso fandt jo en viss
sammenhæng mellem geni og galskap, skjønt hans be
handling av emnet vistnok var ukritisk og overilet. Og
nyere studier har paa mange maater bekræftet ikke
bare, at der hos skapende digtere og kunstnere optrær
patologiske sjælefænomener, men ogsaa, at der hos
patologisk angrepne personer kan optræ en merkelig
originalitet og produktivitet.
Man beskjæftiger sig i den senere tid særlig med
en sjælesygdom, som nu kaldes «schizofreni»
(tidligere kaklet dementia præ c o x). Den bestaar
i en opløsning av de forskejllige sjælefunktioner og
forer gjennem en gradvis eller pludselig omdannelse av
personligheten til idioti. Den .«schizofrene» person
lighet mister herredømmet over sig selv. De baand, som
tøiler den og holder den sammen, losner. Alle slags
spaltninger indtrær. Men idet de høiere regulerende
psykiske funktioner saaledes falder bort, blotlægges
mere primitive, elementære funktioner, som ellers for
blir underbevisst og ikke naar ind i dagsbevisstheten.
Og det viser sig, at disse siste funktioner ofte har en
stor produktiv kunstnerisk betydning, f. eks. gjennem
sin poetiske rhytmik og sin symboliserende eller billed
dannende kraft m. m. Der foreligger en Strindbergstu
die, som slaaende paaviser sammenhængen mellem visse
schizofrene træk hos denne digter og hans eiendomme
lige forhold til religion, verdensanskuelse. videnskap,
erotik etc. I begyndelsesstadier lægger
patienterne ofte for dagen en merkelig folsomhet baade
paa kunstens og verdensanskuelsens omraade. og Birn
baum mener, at man ikke gaar for vitt, naar man hæv
der, at en patologisk tænke- og følemaate har overor
dentlig meget at gjøre med de kulturelt omvæltende
idéer, som forkyndtes av Rousseau, den ranske revo-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
