Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del: Liv og prestelig gjerning - I. «Hyrder og konger»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
kirke i Skotland f.eks. — og i Amerika, efter
hvad der er blit mig- fortalt — er mere eller
mindre en overklasse-religion som henvender sig
til elskere av skjønnet og forrinelse, men har liten
indflytelse blandt de fattigste. Det samme gjælder
stort set England, undtagen nåar talen er om
Oxford-rørelsen (den form for statsreligion som
har mest tilfælles med Rom) og der hvor familie
baand og skik og bruk holder den oppe. Men
seiv her har den ikke meget av beherskende ind
flytelse, i kraft av sin v(rse?isa?’t, paa sine til
hængere. Den kan ikke sies at samle de to sinds
typer, som jeg har talt om, i en fælles trosbe
geistring og andagt. Med hensyn til de frikirke
lige samfund, saa er ialfald i England cleres ind
flytelse næsten utelukkende indskrænket til visse
samfundsklasser, som hverken kan sies at være
de mest oplyste eller de mindst oplyste.
Nu synes alt dette med styrke at peke i en
retning. Det synes at peke i retning av at alle
disse andre religioner og tænkemaater folger akku
rat de linjer som vi burde vente at linde i men
neskelige systemer: det vil si, hvert vender sig
til en speciel aandstype og er optrukket inden natur
lige grænselinjer. I vesten ialfald er hver form
for tænkning næsten uloselig knyttet til en
bestemt type av sind: den universitetsutdannede
mand holder i regelen paa den engelske stats
kirke, forretningsfolk paa frikirkerne, en mand fra
samfundets dypeste lag er undertiden i Frelses
armeen, eller han er ingenting. I den ikke-katholske
del av Kristenheten synes der ikke at være nogen
somhelst form for tro som med like stor magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
