Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - I. Gethsemane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
ningens lidelse maa indeslutte Skaperens lidelse
(siden kjærlighet og ikke bare kraft er alt livs
kildespring) — og forståa at Gud seiv ut fra
sin egen selvbetvingende kjærlighet blir et lam,
saa Han kan faa do for de fortapte faar — «at
Guds Son blir Menneskenes Son, foråt menne
skenes born kan bli Guds born,» — at Guds
Son dor for at menneskenes born kan faa livet.
Vi har set, hvordan Jesus Kristus lever i sin
Kirke; det staar tilbake at se, hvordan Han dor
i sin Kirke. Og da er det først nødvendig at
huske, at lidelsen blir ikke lagt paa Ham som
paa et motvillig eller uforstandig offer, men
hvordan Han, før Han lider legernlig, rækker
sine hænder ut for at ta imot den — hvordan
Han byder lidelsen velkommen og drager den
ned i sit væsens dybder, saa Han først kan
favne den med sin vilje, denne lidelse som Han
vil gjenløse verden ved.
I den kacholske Kirke er denne erkjendelse av
lidelsens princip tilstrækkelig iøinefaldende.
1. Først er der det indre livs sorger i almin
delighet.
Mellem ikke-katholiker er lidelsen noget av en
gaade. Ikke-katholiker later i regelen til at mene,
at hvad saa end deres religion ellers ikke magter
at gjøre for dem, saa maa det ialfald ikke slaa
feil at den faar dem til at føle lykke. Hvis en
mand forsager syndens glæder og erkjender den
guddommelige lovs skranker og tvang, forlanger
han i det mindste, at hans religiøse følelsesliv
skal yde ham trøst og erstatning. Men for ka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
