Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - IV. Kaifas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
reo-jere. Og der er ikke noget andet skridt han
kunde ta som vilde vække et slikt raseri. Under
alle de vakre ord og forsikringerne om tolerance
og løfterne om religiøs likestilling ligger fremdeles,
muligens bare i nationens underbevissthet, men
ganske sikkert der, et fiendskap mot katholicis
men som der simpeltlien ikke nndes maken til
overfor nogen anden form av religiøs tro. -Maria
den blodige» eller inkvisitionen eller Bartholomæus
natten blir angit som grund for dette hat, nåar
det yttrer sig, men grunden er i virkeligheten
ikke nogen av disse ting. Det er selve katholi
cismen.
Se nu i evangelierne.
Kaifas og Annas var utvilsomt oprigtig religiøse
mænd; set fra ett synspunkt var de utpræget
uverdslige. De var mænd som levet et sommelig
liv, som næsten tilbad Guds lov; de hadde ikke
et eneste gran tilfælles med Romerrikets idealer,
slik som de blev repræsentert av Pilatus. De
hatet selve den tanke at det romerske aak laa
paa Guds utvalgte folks skuldrer, de avskydde
inderlig den romerske garnison i den hellige
stad; ogsaa de saa like meget som de ivrigste
zeloter frem til den tid, da Guds rike skulde
komme med kraft; de elsket «Guds huses skjøn
net og Hans herlighets bolig.» Kort sagt, de var
overbeviste og fromme tilhængere av det bestaa
ende. Formodentlig var der akkurat ett som
Kaifas var mere ræd for end for selve doden, og
det var at Israel skulde bli opslukt av verden —
at der skulde komme endda flere legioner, og det
som var tilbake av Israels land og navn skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
