Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - VI. Herodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Religionen er en god del storre end hjernen eller
hjertet — end fatteevne eller følelse. Den maa i
det mindste faa berøre viljen, for hvor liten vor
vilje end er, er den altid stor nok til at bli fore
net med Guds vilje.
Religionen er da storre end nogen enkelt del
av vor natur — den maa være det, hvis den er
guddommelig. Det er hele den katholske Kirke
som kalder paa hele menneskets personlighet.
Gud fordømmer os ikke fordi vi ikke forstaar,
heller ikke fordi vi ikke foler, men Han dømmer
os fordi vi ikke vil slutte os til Ham. Han stiller
sin personlighet, slik som den dvæler i hans Kirke,
for vor personlighets skranke, og den dom som
vi fælder over Ham er den dom som Han tilslut
fælder over os.
Hver vet, hvad han er værd
nu, som i gammel tid, for visst.
Judas tok tredve penger for
sig seiv, og ei tor Krist.
Dette er da Herodes’ synd i alle tidsaldrer —
ikke at han ber om undere, men at han ber bare
om det og ikke om noget andet, at han har levet
saa længe for sensationer og utvendighet, saa hele
hans væsen er gaat i frø; han lever bare for sen
sation; han er ikke noget helt menneske længer.
Han er lik en mand som bare læser overskrifterne
i avisen.
«Der er en mængde mennesker, sa en irlæn
der i Boston forleden, < — en mængde mennesker
som er døde uten at de seiv vet det. > ja. sa
hans ven, «de har bare ikke vett til at lægge sig ned. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
