Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - VII. Korsets vei. Overblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
men selvets opofrelse. Saa ta den paa ordet og
la den do! Korsfæst den paa Apollons og
musernes sprog. Korsfæst den paa græsk!»
OVERSIGT OVER DE FOREGAAENDE
KAPITLER.
Før vi gaar videre vil det være godt endda en
eangr at sammenfatte det som vi alt har sacrt
slutte med en eller to bemerkninger:
Vi har iagttat det tragiske element — man
kunde si det miliø av tragedie — som den gud
dommelige sandhet altid maa færdes i paa jorden.
Menneskelige meninger og menneskelige planer
er altid hjemme her, siden verden er deres føde
sted, men Guds sandhet, eller Aapenbaring, er
altid en fremmed gjest, og før eller senere vil
den altid bli behandlet slik. Det bitre hat. og
den motstand som Vor Herre mere end noget
andet levende menneske vakte mot sig, og det
samme hat og den samme motstand som paa
samme maate utmerker den Kirke som Han lever
i, er derfor i sandhet meget sterke argumenter
for Hans og dens guddom — for deres over
menneskelighet. I Kirkens villighet til at ta imot
lidelsen saa vi hvordan den gjør sig til ett ikke
bare med naturen men ogsaa med naturens Gud
— det vil si med Gud i en have, men Gud er
ulykkelig og ikke lykkelig i haven. Som Han
gik ut for at møte og favne sorgen, for sorgen
møtte Ham, saan gjør Kirken frivillig offer (som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
