Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde del: Nederlag og triumf - III. Opstandelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
OPSTAXDELSEX.
I det sisste kapitel talte vi om, hvordan den
moderne religiøse tænkning atter i vore daee
har erklært katholicismens sak for at være prak
tisk talt utdod, og hvordan mange av disse tæn
kere som regnes for at gaa i spissen for frem
skridtet ikke engang regner Kirken for en fiende
som det er umaken værd at imotegaa. Men det
merkelige er, disse tænkere synes ikke at huske
paa, at liksangen ved Romerkirkens grav er
blit sunget allermindst en ti eller tolv eano-er av
hele verden i kor, i fortidens historie — oe hver
eneste gang er sangen paa en eller anden maate
dodd bort. De samme ting er blit sagt omigjen
og omigjen og atter omigjen, og hver gang- har
alle spaadommer slaat feil. Xero sa det, Anus sa
det, Henrik den ottende sa det, Voltaire sa det,
og nu stemmer M. Viviani, Mr. Mc’ Cabe og
Mr. Fawkes op den samme sang med uformindsket
tillid. Og paa en eller anden maate lever legemet
allikevel. Aa, jeg indrommer gjerne at det burde
ha været dødt, det er stik imot alle præcedenser
og al erfaring. Xeros forfolgelser burde ha tilin
tetgjort det, men av en eller anden grund gik
det ikke slik; Arius’ argumenter var forbausende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
