Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde del: Nederlag og triumf - III. Opstandelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
set maken til — som Mr. H. G. Wells fortæller
os. Den nærmeste fremtids religion ialfald — i
det mindste hvad der kommer til at findes av
religion — vil ikke ta form av en opspædt pro
testantisme og heller ikke av et ethisk system
eller av modernisme eller av en slags from pan
theisme (det er saan omtrent det som det nyop
fundne dogme om immanens beløper sig til —
skjønt immanens og dens korrelativ, transcendens,
i en forstand er blit præket av den katholske
Kirke fra første stund den var til). Fremtidens
religion blir ikke nogen av disse, men dogmatisk,
bekjendelsestro, disciplinær og pavelig katholicisme,
den samme som har været kjendt fra begyn
delsen.
1. For det første har der aldrig været en tid
da trosbegeistringen har været saa brændende —
og det begeistring i den mest praktiske form og
rettet mot en gjenstand som verden regner for
selve toppunktet av katholsk taapelighet — jeg
mener Alterets Sakrament. De som for et par
aar siden overvar den eukaristiske konores i Lon
don maa sikkert ha lagt merke til denne kjends
gjerning. Ikke bare var gaterne næsten ufrem
kommelige for folkemasser som det var umulig- at
beregne, kommet fra alle Europas lande. Men
selve den høitidelige britiske konstitution var be
kymret. Det er visst, at ogsaa andre samfund
kunde ha foruroliget politikerne og sperret Vic
toria Street; men jeg er sikker paa at intet andet
samfund i verden kunde ha vakt, paa den ene
side en slik brændende kjærlighet og tilbedelse,
og paa den anden side saa meget raseri og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
