Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Brorskabets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religionen kan til enhver tid ikke naa synderlig
længere end den har den anvendte videnskab til sin hjælp.
De forskjellige kultur-virksomheter er sammenbundet som
fjeldbestigere i et taug. Ingen enkelt kan stige høiere end
de øvrige kan følge med, uten at glide nedover igjen. Den
store tanke om utvidelsen av det enkelte menneskes
livsvilje til en omsorg for alle menneskers vel, — denne store
brorskabstanke hadde ganske vist datidens høieste
videnskap og tænkning paa sin side. Den var gjennem
aarhundreder likefrem forberedt av den græske videnskab.
Det samme gjælder om forherligelsen av aandslivet, det
indre liv, som den vigtigste del av vort liv.
Ur-kristendommens noget ensidige spiritualisme eller aandelighet
hænger inderlig sammen med psykologiens store
gjennembrud og den græske filosofis forestilling om det høiere
sjæleliv som den guddommelige side ved menneskets natur.
I den tid, da videnskaben om sjælelivet blev grundlagt,
laa det nær at overdrive det sjæleliges værd og
nedsætte dets motsætning, det materielle, til noget ondt.
Det er umulig at forstaa den ældste kristendom uten
at erindre, at den blev født, ikke blot i en fattig galilæisk
krybbe, men ogsaa indenfor den græske verdenskulturs
straalekreds, i hellenismens mægtige lys-ring. Med hensyn
til selve brorskabets og den altomfattende kjærlighets etiske
ideal stod kristendommen i samklang med datidens høieste
videnskabelige utvikling.
Men det er først i vore dage, at videnskaben er naadd
saa langt, at man begynder at øine en praktisk løsning av
brorskabstankens gjennemførelse paa det økonomiske og
politiske omraade. En broderlig form av handel, det er
vistnok noget, som mangfoldige kristne (og ikke-kristne)
har praktiseret, til mange tider, ialfald i nogen grad, men
uten at sætte den i system. Det er først i vor tid, at en
saadan handel er begyndt at organiseres, omend paa en
ofte klodset og ukyndig maate.
De første kristne blev av sin tids spiritualisme
forledet til at se ned paa det materielle liv, følgelig ogsaa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
