Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens fylde.
I.
N= av det merkeligste ved kulturmennesket er dets
overordentlige saarbarhet. Det er mere øm-
findtlig for smerte end noget dyr. Det kan rammes av
ulykker, som foregaar langt henne i en anden verdensdel.
Det kan saares av blodig uret, som blev forøvet for tuse-
ner av aar tilbake.
Jo mere vi tilknytter av den omgivende verdens lege-
mer og energier, desto mere kan vi saares utenfor vor
egen organisme. Enhver av os er som trollet, som hadde
sit hjerte utenfor sig selv. Eller rettere: vi har hundre-
der av hjerter utenfor os selv. Den forfærdeligste hevn,
hvorom der meldes i de gamle sagn, er ikke lemlæstelse
av en fiendes eget legeme, men en voldsdaad forøvet mot
hans barn. En digter, en videnskabsmand kan saares paa
det dypeste, naar man angriper hans verk, — det som
han har git liv av sit liv. Jo flere verker han gir til
verden, og jo mere han gir sig selv hen i dem, des mere
og desto dypere kan han rammes.
Ja, hvor hjælpeløst er ikke mennesket! En mor eller
far med mange barn, hvor er de ikke saarbare paa mange
punkter! Jeg vaagnet forleden nat av en drøm: Min lille
gut var kommet ut paa en bro, jeg saa ham falde dypt
ned i en avgrund, jeg ilte efter, jeg fandt ham bevisstløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
