Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
| Om mulig endnu mere eventyrlig var de første krist-
nes forventning om en snarlig verdensundergang, fulgt av
en verdensfornyelse. Apostelen Peter formaner i sit andet
brev de troende til at ,vente og stunde efter Guds dags
tilkommelse, hvorved himlen skal antændes og opløses
og elementerne komme i brand og smeltes. Men vi for-
venter efter hans forjættelse nye himle og en ny jord,
hvor retfærdighet bor*. Lignende forventninger finder vi
i evangelierne og hos Paulus.
Ingen historiker kan vel læse saadanne flammende
utbrud av haab om en stor verdens-fornyelse uten at
føle, at der i denne tro, trods alle illusioner, bodde en
ædel trang og en éegte menneskelig livsvilje. Viljen
til at leve efter de høieste muligheter i vor natur.
Den tredje, den mindst overspændte vei til retfærdig-
hetens og kjærlighetens rike var for oldtids-folkene den
at forsage materielt velvære og søke det høieste liv og
den høieste lykke i sjælelig rigdom, allerede her paa
jorden og senere i en guddommelig tilværelse. Allerede
hos Platon, likesom senere hos de kristne, var i grunden
fattigdommens og den materielle forsagelses evangelium
forbundet med haabet om evig liv i aandens verden. At
allerede Platon hadde en klar forestilling om, at den øko-
nomiske strid, kampen om rigdom, var den største hin-
dring for fred paa jorden og i menneskene en gjensidig
velvilje, det fremgaar til evidens av de ord, han i dia-
logen ,Phaidon* lægger Sokrates i munden: ,Ti det er
alene legemet og dets begjæringer, som foraarsaker krige,
oprør og (alle slags) kampe. Alle krige iblandt os utgaar
jo fra vort ønske om at vinde velstand; og vi er tvunget
til at hige efter velstand paa grund av vort legeme, som
gjør os til slaver i sin tjeneste.* — Sokrates, eller rettere
Platon, mener derfor, at allerede i dette liv maa vi mest
mulig leve uavhængig av vort legeme. Og vi maa glæde
os til, at vor sjæl ved døden skal befries fra legemets
lænker.
Jeg har nævnt de tre fremtids-veier som syntes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
