Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
nem fattigdom paa børn (som allerede Polyb klager over,
i det andet aarhundrede før Kristus), denne samfundstil-
stand ledet til en forholdsvis hurtig omdannelse av den
græsk-romerske verdens folke-race. Slaver og indflyttere
fra Asien og Afrika og den barbariske del av Europa
kom mere og mere til at utfylde hullerne i den egte
græske og romerske befolkning. Folket blev et andet, og
det var denne halvt barbariske befolkning, som antok kri-
stendommen, — likesom den for en stor del var rede til
at anta Mithra-dyrkelsen.
Der er megen sandhet i dette. Der var sider ved den
kristne oldkirkes dogmer og skikke (bl.a. den delvis magi-
ske bruk av naademidler) som vistnok ikke vilde ha
vundet indgang hos den hellenske kulturs overklasser, i
grækeraandens store tid. Det var alene paa den græske
kulturs nødtvungne tilbaketog (fremkaldt av de sociale
forhold), at oldtids-folkene antok biskop-kirken som sin
aandelige fører. Men det maa dog ikke glemmes, at selv
sakramenterne for en stor del er en fortsættelse av de
græske mysterier, som hadde draget til sig nogen av
Hellas’s lyseste aander. Fremfor alt maa det erindres,
at den store tilbakegaaende bevægelse i nogen grad var
begyndt endnu før Grækenland var blit barbarisert ved
social oprykning av frigivne slaver og av metøker. Den
tilbakegaaende bevægelse mot enklere livsformer, mot
nøisomhet i levemaate, landliv og naturalhusholdning, bort
fra havesyk handel og byliv, var et tilbaketog ut av en
blindgate, ad hvilken det var umulig at trænge videre frem.
Den var et tilbaketog, som var en betingelse for senere
fremgang. Og det var netop den nye historiske situation,
de nye krav til livsdygtighet, som gjorde at de overklas-
ser, der hang seigt ved den gamle bykulturs vaner og
traditioner, ikke formaadde at holde sig oppe, men for en
stor del døde ut og gav plads for mere levedygtige folke-
elementer. Det er derfor blot halv-sandt at sige, at kristen-
dommen især fandt utbredelse blandt de halv-barbariske
underklasser. Dette er at se saken blot fra den ugun-
3 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
