Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Tilbaketoget, forsaavidt som det var et saadant, var et
frelsende tilbaketog, som i sig indeholdt muligheter
for en ny fremrykning.
Den nye fremrykning begyndte endog til en viss grad
allerede under selve tilbaketoget. Forsaavidt Kristkirken
søkte at vinde den hele menneskehet for brorskabets og
livs-troens altomfattende forbund, betegner den en stor
fremgang i forhold til de græske by-staters snævre eksklu-
sive patriotisme og selve Aristoteles’s fordomsfulde ringe-
agt for ,barbarer*. Den kirke, hvori der principielt ikke
var forskjel mellem jøde og græker, træl eller fri, og som
begav sig ut paa en ny aandelig verdenserobring, hvis
maal ikke var utplyndring, men utdeling av gaver, ikke
at underkaste, men at frigjøre og frelse, — trods tilbake-
gang til mere primitive kultur-former, var denne kirke
dog i sin høie vurdering av aandelige værdier og i sin
universale, kosmopolitiske karakter en fortsætter av den
græske kultur i dens høieste stigning.
En nytilpasning (en ,re-adaptation*) av vor religiøse
kultur efter nutidens øvrige kultur-organer kan vel alene
foregaa paa den maate, at de bestanddele av den gamle
religion utskilles, som viser sig at være tidsbundne og
tidsbegrænset, — avpasset alene efter den senere oldtids
behov for en tilbakegaaende bevægelse, mens de elemen-
ter frigjøres og utfoldes videre, som utgik fra den store.
oldtidskultur i dens seierrike fremrykning. Til disse ele-
menter hører først og fremst den altomfattende velviljes
verdens-forbund, eller den tanke, som bryter frem i den
græske kulturs store oplysningstid: at alle mennesker er
medborgere av et verdenssamfund, godhetens og den gjen-
sidige hjælps rike. Den ældste kristendom tok interna-
tionalismen eller tanken om en over-stat i arv fra den
høieste græske oplysnings-kultur, — denne kjendsgjerning
viser uimotsigelig, at Kristkirken for en meget væsent-
lig del begyndte som en fortsættelse av en stor fremryk-
ning, eller av en ekspansiv proces.
Et sublimt øieblik i menneskehetens historie er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
