Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
i kampen mellem deres virkende faktorer. Vi lever saa
at sige midt i veir-omslaget, fra en kuldeperiode til et
varmere tidsrum. Vi er alle i høieste grad interesseret i,
hvorledes denne store proces vil forløpe.
å %
RA
”
Utviklingslærens romantiske periode, forberedt
allerede fra den græske oldtid av, og dernæst av renæs-
sansens tænkere og naturforskere, er karakteriseret ved
en i det store og hele lys og forhaabningsfuld tro paa
ubegrænset fremskridt. Det interessanteste ved denne
periode, fremskridts-troens vaarbrud, som falder sammen
med hvad Bjørnson har kaldt for ,de store følelsers tid*,
er efter mit skjøn dette, at den nye fremgangs-tro maatte
kjæmpe sig frem mot mægtige hindringer. Det var for
en stor del gjennem heroisk kamp med skuffelse og
mismod, at den ene forsker og digter efter den anden
forkyndte sin lyse tro paa verdenslivet som en endeløs
fremgang. Netop denne sjælekamp gav den nye for-
kyndelse et sjælfuldt inderlig, ofte lidenskabelig præg,
som vi kan se det hos en lang række av store digtere,
fra James Thomson, Rousseau, Shelley til Victor Hugo
og Henrik Wergeland.
Navnlig var det gjennem kontrast-association mellem
kulturmenneskets fordærvelse og den uskyldige natur
(stundom det primitive menneske iberegnet), at natur-
forskere, digtere, malere og musikere naadde frem til en
saa lidenskabelig natur-glæde, som der neppe nogensinde
har været sidestykke til paa denne jord. Paa en tid, da
menneskenes verden syntes mørk, aabenbarte naturen sig
som det sted, hvorfra frelse var at haabe. Som i den
græske og romerske oldtid blev løsenet dette: at vende
tilbake til naturen”. Mange lande blev saa fuldstændig
" Det lar sig med historisk sikkerhet paavise, at en likefrem
fornyelse av den gamle stoiske natur-filosofi, likefra renæssansen til
slutningen av det attende aarhundrede eller endnu længer, bidrog sit
til den nye natur-stemning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
