Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Selv han var, da han grundla sin teori (i 1838), endnu
under indflydelse av den aandsretning, som jeg vil kalde
for den kristelige ny-stoicisme, — den samme retning,
som hadde fremmodnet den nye statsøkonomi hos
Quesnay, Turgot og Adam Smith.
Under den vaarstemning, som fulgte med den ny-
stoiske naturfilosofi og dens utslag i digtning, landskabs-
maleri og musik, vaaget den ene dristige forsker efter
den anden at skissere tanken om verdenslivet som en
fremadskridende utvikling, en række av naturlige, saa at
sige selvvirkende skabelser, fra tilblivelsen av fiksstjernerne
og planeterne til livsformernes vidunderlige fremgangs-tog
paa denne jord. Det er ingen tilfældighet, at gjennem-
bruddet av utviklingstanken, i astronomi og geologi, i
biologi og historie (hos forskere som Kant og Laplace,
Buffon, Lamarck, Herder og Lyell) indtraf i det samme
store tidsrum, hvori lyrik, landskabsmaleri og musik
oplevet en vidunderlig blomstring. Hele denne tid er
saa meget mere ildfuld og sjælfuld, som det idylliske syn
paa naturens gjenfundne paradis og paa hele verdenslivet
som et evig foraar maatte kjæmpe sig tversigjennem ofte
forfærdelige skuffelser og sorger, private og offentlige.
Man behøver blot at tænke paa slike begivenheter som
jordskjælvet i Lissabon (1755), den franske revolutions
terrorisme, Napoleons-krigenes slagterier, eller paa den
personlige motgang i en Shelleys, en Beethovens, en
Victor Hugos eller Wergelands livsskjæbne.
For alle tider vil ,de store følelsers tid* (som ogsaa
var de store idéers) beholde et vidunderlig trylleri, —
den tid, da tanken om hele naturen som et guddommelig
tempel og al tilværelse som en endeløs fremadskriden
kastet en usigelig vaarglans over alle ting, og da natur-
idyllen blev atter og atter krydset og næsten knust av
den haarde virkelighet, men allikevel overlevet alle
skuffelser. Betegnende er Condorcet, som nærsagt
med guillotinens øks over sit hode skrev sit uendelig
forhaabningsfulde ,utkast til et historisk billede av men-
4 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
