Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
etablere sin teori om ,det naturlige utvalg*, fik han i sit
store verk om ,Menneskenes avstamning* (fra dyrene)
bruk for at se en anden side av saken. Nu gjaldt det
nemlig at bevise, at der ikke er nogen kløft mellem
dyreliv og menneskeliv, men en kontinuerlig utvikling.
Mennesket har samfundsliv, det vet vi jo alle. Det har
visse sociale dyder, fasisat og utformet i love, seder og
moralprincipper. Det gjaldt da for Darwin at godtgjøre,
at dyrene ogsaa har samfundsliv og sociale dyder, — at
ogsaa de ofte kjæmper i forbund; at ogsaa de ofte sam-
arbeider og hjælper hinanden.
Og intet kunde være lettere at paavise. Allerede da
han skrev sit verk om ,Arternes oprindelse*, kjendte
Darwin selvfølgelig mange dyrs sociale vaner. Men nu,
da det gjaldt at vise likheten mellem dyr og mennesker,
var det som om alle kjendsgjerninger av den art kom til
at ligge midt i synsfeltet. Til hans egne iagttagelser kom
læsning av Brehm, Galton og andre forfattere, side om
side med de engelske moral-filosofer. Den moralske
følelse, siger Darwin (i ,Menneskets avstamning*), er de
ædleste av alle menneskelige egenskaber. Den har med
rette overherredømmet over alle andre motiver. Men
den moralske følelse findes ogsaa hos dyrene. Mange
arter dyr lever i samfund og yder hinanden gjensidig
hjælp. De advarer hinanden, naar der er fare paa færde,
stundom ved likefremme signaler. Mange fugler og
somme pattedyr utstiller skiltvakter. Pelikaner driver
fiskefangst i forbund. Hamadryas-aper, som velter stener
overende for at finde insekter, hjælper hverandre med at
velte en rigtig stor sten og deler byttet. Bison-okserne
i Nordamerika danner i farens stund en ring om kjør og
kalver og verger hele flokken. En flok bavianer, som
vandret tvers over en dalsænkning, blev — fortæller
Brehm — anfaldt av hunder. De gamle han-bavianer
kom de angrepne til undsætning og fordrev hundene.
Og da en halvaarsgammel unge, som var blit forsinket,
skrek ynkelig om hjælp, steg en av de største hanner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
