Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
ofte er delt i omtrent atten forskjellige fag. En mand
trækker ut metaltraaden, en anden retter den eller gjør
den ben, en tredje skjærer den over, en fjerde tilspidser
hvert stykke i den ene ende, en femte sliper den anden
ende, saa at den kan ta imot et hode, og forfærdigelsen
av hodet er igjen delt i to eller tre forskjellige operatio-
ner. Hvortil kommer paasættelsen av hodet, hvitpuds-
ning, indpakning med mere. Adam Smith hadde set en
fabrik, hvor ikke just atten, men ti mand arbeidet sam-
men med knappenaaler. Skjønt de hadde middelmaadig
maskineri, kunde de sig imellem faa færdig mere end
48000 knappenaaler paa én dag, derved at hver av dem
alene gjorde en tiendedel av hver knappenaal. Hver av
dem gjorde altsaa i gjennemsnit 4800 naaler om dag, mens
han uten arbeidsdeling og speciel fagutdannelse neppe
kunde ha gjort tyve, ja kanske ikke en eneste.*
Schwenderers opdagelse om laverne viser paa en an-
skuelig maate, at Adam Smiths lære om hvorledes arbei-
dets ydelsesevne vokser gjennem arbeidsdeling (og sam-
arbeide) ogsaa gjælder i den ikke-menneskelige livshus-
holdning paa vor jord. Ingen livs-kapital, ingen organ-
dannelse kan være blit til uten organisk arbeide (til-
virkning av høit sammensatte kemiske forbindelser ved
solstraalings-energiens drivkraft. Selv om kamp har
spillet en stor rolle, maa arbeide ha spillet den grund-
læggende rolle. Og forøkelsen av arbeidets yde-evne og
utbytte, særlig gjennem arbeidets deling i forbund, maa
ha været en overmaade vigtig faktor i livs-formernes ut-
vikling og fremgang.
Charles Darwin gik jo, som bekjendt, ut fra en enkelt
side ved sin tids samfundsvidenskab og socialøkonomi,
nemlig Malthus”s lære om kampen for tilværelsen (the
strugele for existence er et uttryk, som Darwin laante
fra Malthus), — kampen for tilværelsen som en følge av
at alle levende væsener er overvættes frugtbare. Der er
nødvendigvis, mente Malthus, en forfærdelig trængsel om
livets bord, fordi gjesterne er altfor mange. Derav slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
