Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
tyske hærførere og statsmænd som Moltke og Bismarck,
— vi forstaar dog, at de tilhørte den samme tidsalder, —
en tidsalder som er ifærd med at forsvinde og gi plads
for en ny tid.
Vi forstaar, at Moltke, ut fra sin krigsreligion, kunde
erklære, overfor fredsvennen professor Bluntschli, at
krigen er hellig, indstiftet av Gud*. ,Den er et led i
Guds verdensordning.* Og vi forstaar, at Bismarck
kunde uttale: , krigen er en naturlov; den er kampen for
tilværelsen i almindeligere form*. De, som gjennem sin
gammeltestamentlige bibeltro var krigs-troende, maatte op-
fatte Darwins lære som en naturvidenskabelig bekræftelse
paa deres krigsreligion. Især naar de i sin politik netop
hadde bruk for en saadan opfatning, for at retfærdiggjøre
blodige krige og voksende rustninger.
Især saalænge der endnu var uhyre strækninger av
Afrika og Asien, som europæiske magter kunde ha haab
om med lethet at bemægtige sig, altsaa til utgangen av
den russisk-japanske krig, — saa længe stemte krigsreli-
gion og krigs-filosofi fortræffelig med statsmænds og til-
dels ogsaa med finansmænds interesser. Og det er da
let forstaaelig, at Darwins første hovedverk, som av for-
fatteren aldrig var tilbakekaldt, men atter og atter optrykt,
har fortsat med at øve sin indflydelse like til vore dage.
Ogsaa i den indre politik kunde mange mennesker inden
overklasserne føle sig tiltalt av hvad Haeckel kaldte en
aristokratisk teori, — en livs-lov om at ulikhet gjør ut-
slaget i kampen for tilværelsen.
Men dertil kom, at selv Darwins andet hovedverk,
Menneskets avstamning*, ved en mindre dyptgaaende
betragtning syntes at bekræfte krigs-filosofien. Mangfol-
dige av de høiere dyr og menneskene naar længst ved at
kjæmpe i forbund. Ganske rigtig. Men krigen er jo
netop en kamp i forbund! De sociale dyder, som Dar-
win taler om i sit andet hovedverk, er patriotiske dyder,
som netop krigførende folk har bruk for!
Av væsentlig indflydelse paa Darwins opfatning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
