Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antyder[1], optat som associéer eller medarbeidere i den
guddommelige skapergjerning. Det menneskelige arbeide
faar en ny vigsel. For Thomas Carlyle (som for Goethe)
var Gud fremfor alt den store arbeider, the World-Worker,
og vi hans barnlige medhjælpere, som er ifærd med at
naa frem til ynglingealderen og den myndige mands
ansvar[2]. Ogsaa en bekjendt amerikansk naturforsker, Joseph
Le Conte, der, likesom Henry Drummond, har søkt at
forene utviklingslæren med kristendommen, fremhæver,
at likesom den naturhistoriske utvikling fandt sit foreløbige
maal i mennesket, saaledes maa mennesket straks drage
ut paa en ny utviklingsfærd, og søke at naa frem til det
ideale menneske[3].
Ja, man kan vel endog sige, at for alle dem, som antar
utviklingslæren og lever sig dypt ind i denne nye
verdenshistorie, maa netop dette kunstneriske arbeide, menneskets
utforming til en høiere og høiere menneskeart, staa som
det store maal for religiøs-etisk anstrengelse.
Det er utvilsomt, at det nye historiske syn paa hele
den omgivende natur og forestillingen om at nyskapelsens
store tid ikke er forbi, — dette delvis nye syn paa verden
har allerede fra slutningen av det attende aarhundrede
øvet en vældig indflydelse paa nærsagt alle
kulturomraader. Først og fremst paa det videnskabelige, religiøse
og kunstneriske liv. Den store kulturbevægelse, som man
kan kalde ny-renæssansen, skyldtes for en ikke liten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
