Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
des mere ser vi, at det var en uvurderlig fordel for den
kristne kulturfamilie, at den fordømte barneutsættelse og
enhver form av barnemord. Et overskud av befolkning
har ganske vist ogsaa i det nyere Europas historie med-
ført lidelse og kamp; men det har ogsaa været en
væsentlig del av drivkraften i den mægtigste kultur-
ekspansion, som verdenshistorien kjender.
Den italienske statistiker Bodio har løselig beregnet,
at hele Europa før det femtende aarhundrede (altsaa forut
for det store europæiske landnaam) neppe hadde mere
end 50 millioner indbyggere. Nu har Europa over
400 millioner, og europæerne har besat Nord- og Syd-
amerika og uhyre strækninger i alle andre verdensdele med
kanske henved 150 millioner hvite (og blandede). Og
især under det sidste halvhundrede aars vældige folke-
forøkelse har der antagelig været en mindre brutal ut-
ryddelse av de overkomplette end i de fleste andre tider
i menneskenes liv. De ,overflødige* eller overskuddet
har bidraget til europæernes utbredelse over kloden og til
en langt bedre tilgodegjørelse av dens hjælpekilder end
nogensinde før.
De fra Europa stammende 500 millioner hvite har langt
mere at leve av end de 50 millioner europæere i slutningen
av korstogstiden.!
Det gjælder at fastholde, at Darwins teori blev til
under indflydelse av en altfor sortsynt samfunds-videnskab.
Den især fra Turgot og Malthus stammende ,lov om det
avtagende utbytte" (the law of diminishing return) gjorde
den klassiske statsøkonomi til ,en uhyggelig videnskab*.
Men siden den tid har nyere statsøkonomer, belært av
et større oversyn over den økonomiske historie, paavist,
at denne krydses og motvirkes av en motsat ,lov om
" I Storbritannien og Irland vokste folkemængden i løpet av 20 aar
(1860—1880) blot med 20 procent, mens den samlede velstand vokste
med 62 procent. Forbruket av te og sukker pr. individ vokste til
henimot det dobbelte. Toynbee, Industrial Revolution, s. 90, efter
Mulhal)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
