Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
av par vandrende til bryllups- og fødselsfest paa bankerne,
der løftet sig som senger i havet”. ,Og som de knuget
sig tæt sammen og al livets jubel sang gjennem dem,
da sitret de med ett i rædsel, de saa intet, men følte
en skjærende smerte . . . og deres gjeller reves
tilblods*. ,De var fanget . . . . Og de stod den
lange nat . . . og følte smerten økes og skjære sig
dypere og dypere ind* . . . . . . Og næste morgen
droges de op og døde gispende av gru med bukene endnu
spændte av deres livsfrugt.*
Alene en betydelig digter kunde ha skrevet disse
linjer; alene en ung forfatter, som med autodidaktens
glupende appetit har tilegnet sig tidens repræsentative
tanker, og hvis sjæl (som han selv siger i ,Hjemve*)
har ætt hver læselig stump, som den hadde fundet paa
sin livsvandring.
Hauklands ,Havet* vil, tror jeg, bevare sit værd,
ogsaa som et kulturhistorisk dokument, fordi den lille
fortælling gir et betagende og billedklart uttryk for en
opfatning av ,kampen for tilværelsen", som har spillet
og endnu spiller en vældig rolle i samtidens historie.
Det syn paa torskefiskerierne — eller, om man vil,
de store torske-slagterier — som hos Haukland driver
nordlandspresten ind i døden, er ikke Darwins og Wallace’s
syn, og neppe heller deres fortsætteres. En av vore mest
fremragende videnskabsmænd, som i en aarrække har studert
fiskenes liv og specielt de store torskefiskerier, professor
G. O. Sars, har engang mundtlig meddelt mig, at efter
hans overbevisning maa fiskene ha en forbausende liten
følelse av smerte, eller en uhyre kort erindring og en
ubetydelig fornemmelse av blodige saar. En fisk, som
har faat øiet revet ut efter at ha bitt efter agnet paa en
angel, kan straks bakefter søke efter den samme lokkemat,
som om intet var hændt. Brutal og frastøtende som
fiskefangsten — og al jagt — er fra det mest ømtfølende
kulturmenneskes synspunkt, ligger det dog nær at sammen-
ligne fiskens skjæbne under de store fiskerier med vilter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
