Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
værelsen og det naturlige utvalg fordrives paa én gang
fra biologi og sociologi, vil disse to videnskaber i forening
ta ledelsen i en ny stor fremrykning i alle kulturlande.
Ved hjælp av løftestænger som disse to mægtige forbunds-
fæller, kulturvidenskaben og livslæren, vil det være mulig
at bevæge verden, eller at gi verdenshistorien paa vor
jord en delvis ny vending.
Ikke mindst vil den nye tidsstemning utbredes gjennem
skjønliteraturen og aviserne. Hvis ovenstaaende frem-
stilling av utviklingslæren er rigtig, følger derav med
nødvendighet, at ingen større del av skjønliteraturen ret
længe vil kunne nøie sig med at bygge sin livsopfatning paa
en misforstaat darwinisme og en uvidenskabelig fore-
stilling om naturens ,likegyldighet". Det er en historisk
lov, at skjønliteraturen i sin aandsretning følger (mere
eller mindre hurtig) de store svingninger i den del av
videnskaben, som blir almendannelsens eie. Selvfølgelig
beherskes ikke vor tids digtning av nogen enkelt tanke-
retning. Her, som overalt, er der en mangfoldighet av
kræfter, som brytes. Men den misopfattede darwinisme,
som ovenfor er analysert, hører utvilsomt til de tanke-
retninger, som har avsat det bredeste spor i den sidste
menneskealders digtning.
Det vil bli et imponerende syn at se en ikke liten del
av skjønliteraturen svinge som paa vældige hængsler og
digternes livfulde og suggestive utmaling av de brutale
(eller snævert egoistiske) ,natur-drifter* vige som skygger
for en mere og mere dagklar skildring av magter, der
har aabenbaret sig som endda sterkere i livskampen:
de menneskelige forbunds-kræfter. Det er en literatur-
historisk lov, at digternes fantasi altid tiltrækkes av hvad
der fortoner sig for dem som det sterkeste, det mest
blodfulde og livskraftige. De gir liv av sit liv til hvad der
staar for dem som det mest levende i menneskelivet.
Men det mest livs-sterke paa denne jord er de kræfter,
hvorved kulturmennesket har vundet hegemoniet, — sam-
holdets og samarbeidets kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
