Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Johannes Scotus Eriugena, i den tidlige middelalder
(Qde aarhundrede). Og det er neppe tvilsomt, at ogsaa
Nicolaus fra Kues har hentet tanken direkte eller
indirekte fra de græske nyplatonikere.
Men forskjellen er den, at den første store renæssanse-
filosof og end mere hans fortsættere, som Paracelsus og
Giordano Bruno, ser lysere og gladere paa utviklings-
tanken. Verdensprocessen er en fremadskridende proces.
Hele verden er levende og guddommelig, fuld av uut-
tømmelig livsfylde og nyskapende kraft. Den sen-græske
oldtids panteisme og panteistisk farvede teisme, som
ikke var fri for tungsind, er vaagnet op ung og barneglad
i renæssansens filosofi. Franskmanden Jean Bodin
(1520—1596) hævder med stolthet troen paa det men-
neskelige fremskridt, især paa grundlag av den nye tids
opfindelser og opdagelser. Og fremskridts-tanken er, kan
man vel sige, sjælen i Francis Bacons (1561—1626)
filosofi, likesom hos Descartes (1596—1650) og end
mere Leibniz (1646—1716). Hos Descartes nævnes
det som en mulighet eller ialfald som en bekvem fiktion,
at det fysiske verdensalt kan være blit til gjennem en
gradvis proces. Den store engelske tænker John Locke
(1632—1704) mente, at arterne ikke er absolut adskilt,
men forbundet med umerkelige overgange, og at naturens
væsener danner en jevn trinstige eller en opadstigende
kegle *.
Eftersom den nye europæiske videnskab mere og mere
viste sig istand til at overfløie selve den græske oldtids
høieste viden, først især paa fysikkens og astronomiens
omraade, og eftersom det nye Europas digtning og kunst
følte sig jevnhøi med den antike, stundom endog over-
legen, blev fremskridts-troen og utviklings-tanken mere og
mere grundfæstet.
Ganske vist kom avstamningslæren endnu ikke til fuldt
! Tanken om alle væseners opadstigende trinrække er grundlagt
allerede av Aristoteles og blev i renæssansens filosofi især fremhævet
av Giordano Bruno.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
