Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
at Darwin betragtet naturen (ialfald billedlig) som en art
overmenneskelig opdrætter eller opfostrer av de levende
væsener, — en overmenneskelig hyrde, som har en uhyre
hjord at passe og som bruker en lignende metode for at
forbedre og forædle racen som de menneskelige hyrder
og opdrættere, men med langt større omsigt og utrætte-
lighet og med ,uendelig meget mere* storartede
resultater. Kulturmennesket har i løpet av forholdsvis faa
tusen aar forbedret nogen faa dyre-racer i en ganske
respektabel grad, gjennem utvalg av de bedste eksem-
plarer og ved at la de mindre fuldkomne dø uten at efter-
late avkom. Men naturen har i løpet av utalte myriader
av aar, gjennem utvalg av de bedste og elimination av de
mindre gode, skapt hele jordens vidunderlige rigdom av
skjønne og velavpassede planter og dyr, og endog selve
mennesket.
Det fremgaar av Darwins breve, at denne tanke fyldte
ham med lykkefølelse. Og der kan neppe være tvil om,
at den lyse tanke om ,det naturlige utvalg*, som tændtes
i ham under læsningen av Malthus’s berømte verk i
oktober 1838, har tilfredsstillet paa én gang hans viden-
skabelige og hans religiøse trang. Han hadde paa sin
femaarige reise rundt jorden set meget baade av det idyl-
liske i naturen og av livskampens brutalitet. Til enkelte
tider syntes naturen ham overveiende skjøn og lykkelig,
til andre tider fuld av lidelse og voldshandlinger. I en
notisebok fra 1837 (aaret før han læste Malthus’s bok)
taler han om dyrene som vore kamerater og brødre
i smerte, sygdom, død, lidelse og hungersnød,
vore slaver i de brysomste arbeider, vore kamerater i
lek; og han siger, at ,hvis vi vilde gi vor formodning
frie tøiler, kunde vi tænke os, at dyrene har andel med
os i vort utspring fra en fælles stamfar, — vi kan alle
smelte sammen med hverandre*".
Intet sted i alt, hvad Darwin har skrevet, er mere
* Charles Darwin, Life and Letters (forkortet utgave) London
1902, 8. 170.
11 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
