Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202.
love, som er ,paatrykt materien av Skaperen*, — denne
verdenskunstner, hvis =,ufeilbarlige* workmanship han
under utarbeidelsen av sin store theori hadde beundret i
de levende arters ofte vidunderlig fuldkomne livs-organer,
han blev mere og mere til den ukjendte guddom, — et
ufattelig geni, som Newton i forhold til en hund.
Darwins religiøse utviklingsgang blir endnu mere
interessant, naar det erindres, at det er væsentlig den
samme, som den græske tænkning hadde gjennemgaat i
løpet av et halvt aartusen. Likesom Charles Darwin
foretrak Guds-forestillingen fremfor det motsatte alternativ
(som vi kan kalde for ny-epikuræismen), samtidig med at
han opgav ny-stoicismen, saaledes vendte Platons senere
elever, det nye akademis halvt agnostiske tænkere, sig
paa én gang mot stoikernes Guds-beviser, og mot epiku-
ræernes tro paa en verden av blinde, retningsløse kræfter.
Det ,nye akademi*s platonikere, som Karneades, er
forløperne for Humes og Kants fornuft-kritik, og for
nutidens agnosticisme. Av Cicero’s verk om ,Gudernes
natur*, hvor den senere græske oldtids debat om Guds-
tanken populariseres, faar vi det indtryk, at den græske
oldtids agnostikere, likesom Darwin i vore dage, trods al
tvil heldte til troen paa, at verden har en fornuftig og
guddommelig mening; men at vor forstand ikke forstaar
at paavise den i det enkelte. Guds-forestillingen, kan
man sige, var og blev for den græske oldtids-kultur i det
store og hele et umistelig organ. Menneskeaandens
dristige forsøk paa at bevise en algod og almægtig Guds
tilværelse ved hjælp av vidnesbyrd fra natur og menneske-
liv viste sig at være et forsøk over evne, — ganske som i
det nyere Europas store oplysningstid, fra Descartes og
Leibnitz til William Paley og Charles Darwin. Men
dengang som nu synes det som om et selvopholdelsens
livs-instinkt har søkt at redde Guds-forestillingen fra
undergang ved at unddrage den fra menneskelig for-
staaelse. Allerede Hellas’s platonikere og ny-platonikere
gjorde Guds-forestillingen ,transcendent*, likesom i vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
