Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
hetens historie. Hvis noget enkelt træk i denne historie
skulde kunne siges at vidne om menneskets guddomme-
lige herkomst, da maa det vel være det fribaarne, det
geni-baarne ved grækeraandens forhold til sine guder.
Vi ser, hvorledes Guds-forestillingen hos grækerne,
som hos hebræerne, hæves og renses. Den blir et
høiere og høiere organ for menneskelivets etiske vekst.
Grækeraanden tumler med Guds-forestillingen med den mest
frimodige djervhet. Man anklager og forsvarer. Man prøver
alle optænkelige muligheter. Som den, at guderne vistnok er
til, men at de bor for sig selv i ,intermundierne* og ikke be-
kymrer sig om de menneskelige ting, — Epikurs pikante og
smidige farvel-buk til de guder, som syntes at ha latt
Athen saa sørgelig i stikken! Eller man tænker sig, at
troen paa Guds almagt og al-godhet kan forsvares, naar
man hævder, at lidelsen ikke er noget virkelig onde.
For den stoiske vismand er motgang og lidelser blot et
raastof (,hyle*), hvorav han former noget godt. Eller
man redder Guds-forestillingen ved at bringe den i sik-
kerhet utenfor den menneskelige forstands rækkevidde.
Det er et symbolsk træk dette, at nogen av de største
digtere og billedkunstnere, fra grækernes blomstrings-tid
til renæssansen og den nyeste tid, har forsøkt at avbilde
verdens guddom saa livagtig som mulig. Det svarer til de
store tænkeres forsøk paa at utforme Guds-forestillingen,
tilpasse den paany, ,adaptere* og ,re-adaptere* den efter
den menneskelige videns og moral-kravenes vekst. Som
man bringer et umistelig klenodie i sikkerhet, under en
farefuld flytning, saaledes har først grækeraanden og
dernæst den nyere tids tænkning søkt at redde Guds-
forestillingen i de store aandelige flyttetider, da saa mange
gamle værdier er gaat istykker.
Man maa uvilkaarlig spørge: Kan nogen livs-forsker
være i tvil om, at en forestilling som Guds-tanken har
været og muligens endnu er et vitalt organ, naar man
ser, hvilken energi der har været nedlagt i dens utform-
ning og bevarelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
