Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
væsentlig den samme opfatning av det guddommelige som
den, der aandet ut av de største græske filosofers verker.
Der er spor av den samme Guds-opfatning ogsaa i det
nye testamente, t. eks. i bjergprækenen og hos Paulus,
likesom der jo i det hele ikke er nogen kløft mellem
hellenisme og kristendom.
Men vi behøver ikke at gaa længere tilbake end til
Goethe for at faa et sterkt indtryk av, hvad baade
kunst og videnskab skylder den græske eller halv-græske
Guds-opfatning. Vi vet at for Goethe var naturen et
guddommelig væsen. Han kalder den for ,die Göttin*,
»die ewige Mutter*, ,die grosze, gute Mutter*, ,die
einzige Kinstlerin*, ,die ewige Weberin*. Naturen er
for Goethe den altid skapende, som ,mildt leder alt
levendes formdrift henimot det fuldkomne*". Det gud-
dommelige i naturen er ,das Werdende, das ewig lebt
und schafft* (,Faust*).
Det er en uomtvistelig kjendsgjerning, at en religiøs
kjærlighet og ærefrygt overfor det guddommelige i
naturen var sjælen i Goethes digtekunst og kunst-filosofi
og endog i hans natur-forskning. Den ovenfor fremsatte
thesis, at en mere eller mindre græsk religiøs natur-
opfatning har været til stor hjælp baade for videnskab og
kunst (nærmest som hvad Theodor Fechner vilde kalde
for en ,associativ faktor*), — denne sætning finder sin
mest anskuelige bekræftelse hos Goethe, digteren og
naturforskeren i én person, en banebryter i lyrik og
drama, men ogsaa i botanik og zoologi, ja endog i
fysiologi og geologi. Goethe, dette særsyn blandt ny-
renæssansens genier, kan alene forstaaes i sin enestaaende
forening av digterisk og videnskabelig skaper-evne, naar
vi lever os ind i hans lidenskabelige, atter og atter
fornyede natur-fromhet. Det var det religiøse eller
religiøs-kunstneriske syn paa naturen, som især gav ham
» Metamorphose der Pflanzen*. Smign. ,Motamorphose der
Tiere* og fragmentet ,Ueber die Natur*. Digtene , Weltseele*, ,Eins
und Alles* og ,Faust*-dramaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
