Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
D* viser sig at være et dobbelt kunstnerisk element
i alt levendes natur; evnen til vekst eller til indfor-
livelse og harmonisk sammenføining av energi og stoffer;
ved siden derav evnen til at bekjæmpe og oftest utstøte
det fiendtlige, som trænger ind for at opløse livets kunst-
fulde bygverk. En kunstnerisk evne bor i alt liv og ar-
beider med vergende sverd ved lænd.
Men denne kunstfulde magt i alt levende er ikke nogen
almagt ; den seirer ikke altid og overalt. Den vidner der-
for heller ikke om nogen almægtig naturens guddom.
Naar vi har tapt den romantiske tids natur-fromhet,
da beror det øiensynlig paa, at der var et uholdbart ele-
ment i den ny-stoiske optimisme, som derfor før eller
senere maatte slaa om i pessimisme. Troen paa en alt-
virkende godhetens guddom fører over i atheisme, eller i
fuldstændig agnosticisme. Man har neppe lagt tilstrække-
lig merke til, at begge disse tanke-retninger gaar ut fra
den ny-stoiske pantheisme. Saaledes hos Leconte de Lisle,
i hans pragtfulde digt Qain i Poémes Barbares, hvor den
lidende og oprørske menneskehets repræsentant (en Cain
fra darwinismens tidsalder) siger til den guddom, som
har forstyrret det livløses fred ved at skape levende og
lidende væsener, — den ,uforsonlige herre, som rider paa
stormen og skjender og smelder i torden og lynildt;
despoten, som har git os livet uten at vi har bedt derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
