Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Men indenfor de menneskelige forbund vil der ogsaa
efter oprettelsen av den størst mulige rets-fred og den
størst mulige samhjælp være en rummelig plads tilbake
for strid. Jo mere den brutale og værdi-spildende krig
avløses av den gjensidige hjælps forbund, desto mere vil
der bli energi tilovers for en frugtbar idé-kamp. Ny-
Norges historie i den lange fredstid, fra 1814 til nutiden,
synes med bestemthet at tyde paa, at netop fredens ind-
sparing og opsamling av energi kan avgi rikelig drivkraft
til en spændende kappestrid mellem aandskræfter. Det
ny-norske dramas og den ny-norske fortællings høie ut-
vikling i dette tidsrum finder for en ikke liten del sin
forklaring i dette forhold. Menneske-kræfternes vekst
gjennem aandskamp og sjæle-forbund er hoved-themaet i
denne menneskeskildring fra idé-kampenes tidsalder.
Den tanke faldt mig i sin tid ind, at Darwins lov om
det naturlige utvalg i kampen for tilværelsen, eller, med
Herbert Spencer’s uttryk, loven om the survival of the
fittest, maaske kunde kaste et nyt lys over den menne-
skelige kulturs historie. Foruten kampen og kappestriden
mellem levende individer foregaar der faktisk ogsaa en
kappestrid og kamp mellem rivaliserende idéer og livs-
opfatninger.
Kampen mellem verdensanskuelser, som mellem poli-
tiske idealer, beror paa, at saadanne tankebygninger efter
sin natur er kulturelle fællesorganer. De er skapt til at
brukes av mange i fællesskap, men netop derfor blir de
gjenstand for strid.
Den menneskelige kultur er væsentlig en psyko-fysisk
symbiose" eller et fælles-bruk av bevissthetslivets organer.
Det medfører en energi-forøkelse for hvert frit medlem
av et samfund, at vi har fælles love og retsvæsen, fælles
indre og ydre verne-magt, fælles sprog og bok-skat, fælles
historiske minder og mindesmerker, fælles veier og endog
samfærdselsmidler. Det ser ut til, at vi vil faa flere og
flere fællesorganer, eftersom kulturen stiger. Men dermed
følger til en viss grad voksende strid. Strid om, hvordan
16 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
