Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen som livsbetingelse.
Hele har de store digtere bidraget til at hjælpe
menneskeheten fremover i løpet av det nittende
aarhundrede? Under syslen med dette spørsmaal er jeg
kommet til at mindes en anklage, som for nogen aar
siden blev rettet mot de norske digtere i et par artikler
i et større norsk blad. En av Norges dygtigste og mest
literaturkyndige prester? rettet. den anke mot vore dig-
tere, at de i det store og hele ikke har bidraget til at
verne om ,vort folks inderste livsmagt, religionen*. Til-
dels har de derimot bidraget til at nedbryte den. Men
»de haabiøse slegter er uduelige*. Med andre ord: et
folk er i længden ikke levedygtig uten religiøst haab.
Den slutning var altsaa uundgaaelig, at vore digtere i det
store og hele har bidraget til at svække vort folks leve-
dygtighet.
Hvis denne dom var rigtig, mon den ikke da vilde
ramme det sidste hundredaars digtere ogsaa i de store
kulturlande? Enkelte betydelige kræfter har draget i ret-
ning av kirkens tro; men endnu større kræfter har dra-
get i en anden retning. Kræfternes diagonal peker visse-
lig ikke i retning av den gamle tro. Goethe og Schiller
og Heine i Tyskland. Alfred de Vigny, Victor Hugo,
Leconte de Lisle, for ikke at tale om mnaturalisterne i
I Stiftsprovst Gustav Jensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
