Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
er en overmaade stor del av det forløpne aarhundredes
digtning og forskning fuldstændig paa avveie. Eller ogsaa
er det kirkens tro, som er en fuldstændig illusion, en sti-
mulerende ,livsløgn* for svake mennesker og svake tider,
en i længden svækkende medicin, som vi litt efter litt maa
avvænnes fra at føle trang til.
Jeg kan ikke slutte mig til nogen av disse to opfat-
ninger. Og jeg føler mig overbevist om, at fremtiden til-
hører et tredje alternativ. Jeg mener, at kirkens tro gjem-
mer sandhetselementer, som menneskeheten aldrig vil
vokse fra. Men religionen som alle andre kultur-organer
er underlagt utviklingens lov. Efter mange tegn at dømme
er vi midt oppe i en forvandlingens tid, da det religiøse
saa vel som det sociale liv undergaar en farlig, men nød-
vendig krise. Tusener og atter tusener av sandhetssøkende
menneskers løsrivelse fra den gamle tro er et av symp-
tomerne paa, at den er blit for snæver for en voksende
ydre og indre erfaring.
Det forekommer mig klart, at nutidens religiøst sindede
mennesker, hvad enten de er prester eller lægfolk, har
et dobbelt ansvar. Ikke blot ansvaret for, at noget av det
levedygtige og livsgavnlige i den store gamle religion
gaar tapt gjennem likefremt frafald; men ogsaa ansva-
fet for, at det hele litt éftér Titt Kan gaatapt
gjennem mangel paa fornyelse.
Lad os tænke os en bro, hvorav en bys forsyning
med enkelte livsfornødenheter avhænger. Paa to maater
kan broen ødelægges. Enten derved at den voldsomt av-
brytes, eller derved at den ikke stadig eftersees og for-
nyes. Sæt nu, at de, som bor i byen, deler sig væsent-
lig i to partier. Det ene parti mener, at broen er raat-
ten og fuldstændig ubrukelig, men at man godt kan klare
sig uten nogen bro paa dette sted. Man maa vænne sig
til at leve uten den tilførsel, man før fik fra denne kant.
Menneskenaturen kan jo vænne sig til at undvære, hvad
der i lang tid har været anset for et nødvendig behov. Det
andet parti mener, at broen er uundværlig, og at vi der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
