Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
nyt haab. Det er den, at skapelsens verk endnu ikke er
forbi. Den sjette skapelsesdag er ikke løpet til ende.
Mennesket synes nærmest at være i slyngelalderen, Påge
ingrat. Heller ikke nogen av de andre skapelsesdage
er forbi. Den dag idag formes nye kloder i verdens-
rummet, og paa vor planet bygges ny jord og nye arter
av levende væsener. Vi selv er kaldet til at være med
om menneskets skapelse, et hundredtusenaars verk. Ja,
dette blir netop det centrale i den nye fromhet. Hver av
os har arvet en liten brøkdel av verdens skapende, frem-
adstræbende drift. Selve vor livsdrift er en gnist av den
guddommelige ild.
Noget haab er vel ogsaa indesluttet i den aabenbaring,
at døden gjennem millioner av aar har virket i livets
tjeneste, forsaavidt som den har bidraget til livsformernes
utvikling og fremgang. Den har spillet en lignende rolle
som sekretionen i det menneskelige legeme. En avdøen
synes at følge med al vekst.
Et nyt haab følger med den visshet, at verden endnu
er i vekst og vorden. Den har tiden for sig. Jo
mere vi lever os ind i den nye verdenshistorie, grund-
lagt av mange videnskaber i forening, av astronomi og
geologi, botanik og zoologi, arkæologi og historie, desto
mere blir det umulig at tænke sig verdensaltet som et
en gang for alle avsluttet system, enten det nu er et gud-
dommelig monarki eller en endnu mere utænkelig meka-
nisme — uten mekanikus.
Vi nødes til at tænke os ,naturen* som begavet med
ubegrænsede muligheter. Til forestillingen om ubegrænset
rum og tid maa føies forestillingen om ubegrænset pla-
sticitet og uudtømmelig nyformende kraft.
Herbert Spencer gjorde sig efter mit skjøn skyldig i
en stor feilregning, naar han i First Principles tænkte
Sig, at verdenslivet, set i det store, .var en slags meka-
nisk vippelek mellem utvikling og opløsning, mellem ,evo-
lution* og ,dissolution*. Og utviklingen skulde væsentlig
blot indeholde de stadier i differentiation og integration,
18 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
